Hvad koster det at bygge et nyt hus?

Hvad koster det at bygge et nyt hus?

Hvad koster det at bygge et nyt hus? 1500 2000 Nybyg & renovering

Når du skal bygge et nyt hus, er der stor forskel på, hvad det koster. Prisen er nemlig afhængig af mange forskellige faktorer, herunder hvilket type hus du ønsker at bygge. For at få netop det hus, du ønsker til dit budget, er der derfor flere ting at være opmærksom på.

Hav styr på budget og tilvalg

Der er mange forskellige hustyper at vælge mellem i dag, hvilket også helt naturligt øger antallet af valg, der skal foretages i forbindelse med det at bygge nyt. For at tage det rette valg, som også stemmer overens med budgettet, er det nødvendigt at se nærmere på, hvad der er og ikke er inkluderet i prisen, da dette kan gøre en kæmpe forskel for kvadratmeterpriserne.

Alle tilvalg skal du helst gerne have styr på, inden kontrakten underskrives og byggeriet herefter sættes i gang, da det gør prisen for byggeriet væsentligt dyrere, hvis du ændrer det undervejs.

Hvad du også bør være opmærksom på er, at den første præsenterede pris for dit ønskehus, ikke altid kan holde stik. For der vil altid være nogle ændringer, du genre vil lave, ligesom grunden skal købes, attester og forsikringer skal betales og meget andet, som bliver lagt oveni prisen for, hvad huset egentligt kommer til at koste dig. Forvent derfor en kvadratmeterpris på minimum 15.000 – 20.000 kroner for et typehus vel og mærke.

Et arkitekttegnet hus er en dyrere løsning

I dag bygges der mange nye huse, hvoraf langt de fleste af dem er typehuse bygget af et byggefirma efter et basiskoncept. Huse efter denne løsning vil typisk ligne hinanden, da byggeriet foregår efter en pakkeløsning. Til gengæld er det også en forholdsvist billig måde at bygge hus på, da disse firmaer som regel bygger en del hvert år og derfor har gode priser på håndværkere.

Men ønsker du lidt mere kræs og et individuelt look på dit hus, kan du i stedet få det arkitekttegnet. Her kan du få en arkitekt til at tegne huset helt, som du ønsker det i forhold til ruminddeling, materialer, arkitektur med mere. Du kan altså få et hus, som du går og drømmer om – men det koster naturligvis en del mere og kommer nemt over mere end 20.000 kroner per kvadratmeter og vil derfor typisk koste et sted mellem 250.000-500.000 kroner mere end typehuset.

Husk ekstraudgifterne

Når du har fundet frem til, hvilket type af hus du ønsker, og hvordan det skal se ud, skal du huske på, at det blot er skelettet. For der er typisk ikke tænkt løsninger såsom IT-infrastruktur, akustik, indeklima og haveanlæg ind i den pris, der er blevet beregnet for huset.

Det er derfor omkostninger, du skal lægge oveni prisen for det hus, du har besluttet dig for at bygge. Afhængigt af valg af løsninger kan det meget vel løbe op i 100.000-300.000 kroner ekstra oveni prisen.

Gør derfor op med dig selv i budgetlægningen, om du hellere vil have færre kvadratmeter frem for high-tech IT-infrastruktur, eller om pladsen betyder mere end kvaliteten på materialerne og løsningerne.